Dig eller Picasso

Forestil dig, at du har købt et dyrt Picassomaleri. Efter nogen tid bliver du træt af en detalje på billedet, og finder derfor oliemalingen frem for selv at ændre det en lille smule.

Senere vil du sælge det, men til din store fortrydelse, vil ingen købe det. De påstår, at det ikke længere er Picassos mesterværk, men dit makværk, fordi det er dig og ikke Picasso, der har gjort billedet færdigt.
Vi kan næppe forestille os, at nogen ville ødelægge noget så værdifuldt på den måde. Og dog hører vi ofte om mennesker, der i deres religiøse liv bærer sig nøjagtig sådan ad.

På Golgata forkynder Jesus, at hans gerning er fuldbragt. Efter sin opstandelse sender han disciplene ud med dette budskab. Mennesker skal blot tro det og derved blive frelst.

Mange har hørt budskabet, men er ikke helt tilfredse. Selvom der er tale om en fuldkommen frelse, synes de, at de også selv må gøre noget, for at frelsen kan blive fuldkommen. Men når de begynder at pynte på frelsen med egne præstationer, er den ikke længere Mesterens, Jesu, værk, men derimod menneskeværk – og dermed helt værdiløs, når det gælder frelse og evigt liv.

Det kan godt være, at Picassos malerier kan skabe hygge i stuen, men hans værker er intet at regne mod det, som evangeliet skænker. Derfor gælder det om at tage imod og værne om det og lade det stå alene. Hvis vi insisterer på selv at ville hjælpe til med vores frelse, bliver det hele lige så værdiløst som det Picassomaleri, du selv har pyntet på.